Hvem er jeg?
Mit navn er Simone Lindharth, jeg er uddannet Psykoterapeut, Stresscoach og har derudover en kandidatgrad i Idræt og sundhed og arbejder ud fra en målsætning om, at du skal opleve mere ro og glæde i livet på trods af de naturlige, og løbende udfordringer vi alle møder.
Jeg har selv haft stress helt inde på livet og mærket hvordan den ødelagde min glæde og overskud i hverdagen.
Lær mig bedre at kende
Det er vigtigt med kemi – og derfor har jeg lavet denne lille video, som du kan få en fornemmelse af, hvem jeg er – og hvorfor jeg arbejder som stresscoach og psykoterapeut.
Da jeg gik ned med stress, mødte jeg en stresscoach, som havde en kæmpe betydning for mig. Hun er en stor del af årsagen til, at jeg i dag, er så glad for mit liv og min hverdag! 🕊
Jeg ønsker også at være dén stresscoach, som gør en kæmpe forskel for mine klienter og deres hverdag!
Fysisk aktivitet
Terapi
Stresscoaching
Motion og samtaleterapi er den mest effektive behandling
Måden jeg tilgår stressbehandling adskiller sig fra den typiske stressbehandling, der tager udgangspunkt i samtalen.
Jeg kombinerer ofte samtaler med motion, da den samlede forskning indenfor stressbehandling peger på, at denne kombination giver de mest effektive resultater.
Motion er således et essentielt redskab i min stressbehandling for at få genopbygget dine ressourcer og tilført nye handlingsstrategier, så du hurtigt – men ikke forhastet – kommer ud af din stressbelastning.

Min baggrund:
- 2021 Certificeret Ressourcecoach fra Oceaim Academy
- 2019 Certificeret Stresscoach fra Forbyg stress stressuddannelsen
- 2015 Uddannet Cand. scient i Idræt og sundhed fra Syddansk Universitet
- 2012 Uddannet Psykoterapeut fra IFUAM
Herfra min verden går...
Privat bor jeg i Odense sammen med Kim Lindharth, som driver virksomheden Kim Lindharth – Personlig Træning og sammen har vi to dejlige børn.
Vi holder begge til i de farverige lokaler på Odense Havn med udsigt ud over Odense Kanal. Herfra hjælper jeg stressramte med at finde vejen tilbage til et liv med mere overskud og glæde.
Personligt har jeg fra en meget tidlig alder haft stor interesse for psykologien og de årsager, der ligger bag menneskers adfærd, handlinger og de måder vi vælger at leve vores liv på. Men særligt efter min egen sygemelding med stress har jeg haft et stort behov for at sætte fokus på at hjælpe andre med at komme godt ud på den anden side af en stressfyldt periode af deres liv.

De siger mine klienter om mig



