fbpx

Simone
Lindharth

STRESSCOACH & PSYKOTERAPEUT I ODENSE C

Om os

Mit navn er Simone Lindharth, 
jeg er uddannet både Psykoterapeut og Stresscoach og har derudover en kandidatgrad i Idræt og sundhed og arbejder ud fra en målsætning om, at du skal opleve mere ro og glæde i livet på trods af de naturlige, og løbende udfordringer, vi alle møder. 

Jeg har selv haft stress helt inde på livet og mærket hvordan den ødelagde min glæde og overskud i hverdagen. Du kan læse min historie her.

Fra 1. januar 2023 har jeg fået selskab af Lis Jessen, som har klienter 1-2 gange om ugen i min klinik. Lis er foruden uddannet psykoterapeut, også parterapeut, hvorfor vi nu også tilbyder denne form for terapi. 

LÆR SIMONE BEDRE AT KENDE

Det er vigtigt med kemi – og derfor har jeg lavet denne lille video, som du kan få en fornemmelse af, hvem jeg er – og hvorfor jeg arbejder som stresscoach og psykoterapeut.

Da jeg gik ned med stress, mødte jeg en stresscoach, som havde en kæmpe betydning for mig. Hun er en stor del af årsagen til, at jeg i dag, er så glad for mit liv og min hverdag! 🕊

Jeg ønsker også at være dén stresscoach, som gør en kæmpe forskel for mine klienter og deres hverdag!

Om Simone lindharth

Privat bor jeg i Odense sammen med Kim Lindharth, som driver virksomheden Kim Lindharth – Personlig Træning og sammen har vi to dejlige børn.

Vi holder begge til i de farverige lokaler på Odense Havn med udsigt ud over Odense Kanal. Herfra hjælper jeg stressramte med at finde vejen tilbage til et liv med mere overskud og glæde.

Personligt har jeg fra en meget tidlig alder haft stor interesse for psykologien og de årsager, der ligger bag menneskers adfærd, handlinger og de måder vi vælger at leve vores liv på. Men særligt efter min egen sygemelding med stress har jeg haft et stort behov for at sætte fokus på at hjælpe andre med at komme godt ud på den anden side af en stressfyldt periode af deres liv.

Min baggrund:

  • 2021 Certificeret Ressourcecoach fra Oceaim Academy
  • 2019 Certificeret Stresscoach fra Forbyg stress stressuddannelsen 
  • 2015 Uddannet Cand. scient i Idræt og sundhed fra Syddansk Universitet
  • 2012 Uddannet Psykoterapeut fra IFUAM

Om Lis Jessen

Mit navn er Lis Fonnesbæk Jessen. Jeg bor i Ringe sammen med min mand Hans. Vi har tilsammen en skøn familie bestående af 4 børn, 4 svigerbørn og 2 børnebørn.

Jeg er af den overbevisning, at alle mennesker ønsker at leve det bedste liv. Indimellem kan det være svært at mærke, hvad det bedste liv er – især i en hverdag fyldt med ambitioner, udfordringer, stress osv. Det er her jeg kan hjælpe dig med at komme tættere på et liv i tråd med de ønsker du har.

Min baggrund:

  • Mange års erfaring med psykoterapeutisk behandling – herunder både individuelt, i par og som gruppe og familie
  • Misbrugsbehandling
  • Neoaffektiv psykoterapi
  • Supervision individuel, grupper og i plejefamilier
    2003: Grundkursus i misbrugsbehandling fra IFUAM
    2000: Uddannet pædagog fra Fyns Pædagogseminarium
  • 1997: Uddannet Psyko- og Par- og Gruppeterapeut fra Instituttet for Krop- og Gestaltterapi